Små solbriller
Små solbriller er en trend, der vender tilbage igen og igen. Tænk på John Lennons kuglerunde stel fra 60'erne og 70'erne, eller de bittesmå solbriller, der dukker op på den røde løber hver sæson. Men hvornår er en solbrille lille, hvem klæder den, og hvad skal du være opmærksom på? Her får du svaret, og du kan se alle vores solbriller i ét overblik.

Sådan kender du små solbriller
En solbrille er lille, når stelbredden og glasbredden er mindre end normalt. Hos HART & HOLM er Trieste MINI en af de mindste solbriller med en stelbredde på 133 mm og en glasbredde på 48 mm. Små og smalle solbriller klæder især et smalt ansigt. Har du et bredere ansigt, kan en mellemstor eller stor solbrille være et bedre valg.
Små solbriller eller smalle solbriller?
Små solbriller og smalle solbriller bliver ofte brugt om det samme, men der er en lille forskel. En lille solbrille er mindre i det hele taget, både i bredden og i glashøjden. En smal solbrille har lave glas, men kan godt være bred. Begge giver det samme cool, minimalistiske udtryk, og begge passer godt til et smalt ansigt.
Vil du vide mere om, hvilke stelformer der klæder et smalt ansigt, så læs vores guide til solbriller til smalle ansigter.
Sådan ser du, om en solbrille er lille
Du behøver ikke gætte. Alle vores briller har målene i produktbeskrivelsen. Kig efter stelbredden, som er hele brillens bredde forfra, og glasbredden, som er bredden på ét glas. Her er fire af vores solbriller side om side, fra den mindste til den største.
| Solbrille | Stelbredde | Glasbredde | Brillebro |
|---|---|---|---|
| Trieste MINI | 133 mm | 48 mm | 16 mm |
| Trieste | 134,8 mm | 51 mm | 22 mm |
| Torino | 137 mm | 50 mm | 19 mm |
| Dego | 145 mm | 58 mm | 13 mm |
Sammenlign målene med et par briller, du allerede er glad for. Er din nuværende brille for stor, så vælg en med lavere tal. Du kan læse mere om målene i vores guide til solbrille størrelse.
Mini solbriller fra HART & HOLM

Hos HART & HOLM finder du primært mellemstore og store solbriller. Men vi er også vilde med trenden, og derfor har vores populære Trieste fået en mindre lillesøster: Trieste MINI. Det er en rund solbrille i metal med en ramme af acetat, der indrammer dine øjne.
Trieste MINI findes i flere farver, blandt andet Smoke og Black. Den findes også som læsebrille og som blue light brille.
Små solbriller til dame og herre
Små solbriller er ikke et kønsspørgsmål. Trenden holder til både dame og herre, og mange af vores solbriller er unisex. Det afgørende er dit ansigt og din stil. Har du et lille eller smalt ansigt, kan en stor solbrille hurtigt tage over, mens en lille solbrille passer perfekt. Har du et større ansigt, kan en lille solbrille få ansigtet til at se endnu større ud.
Se udvalget af solbriller til dame og solbriller til herre, eller gå direkte til de runde solbriller, hvor mange af de mindre modeller hører til.
Små solbriller og solen
Alle vores solbriller har UV400 i glassene, også de små. Men husk, at en lille solbrille dækker mindre af området omkring øjnene end en stor. Skal du være længe i stærk sol, ved vandet eller på ski, kan en større solbrille være et godt supplement. Se vores guides til store solbriller og om, hvorfor UV400 er vigtigt.
Tre små og mellemstore favoritter
Ofte stillede spørgsmål om små solbriller
Hvilke størrelser findes solbriller i?
Vores solbriller er onesize, men målene varierer fra model til model. Stelbredden ligger fx mellem 133 mm på Trieste MINI og 145 mm på Dego. Målene står altid i produktbeskrivelsen.
Hvilke solbriller passer bedst til mit ansigt?
Start med ansigtets bredde og form. Et smalt ansigt klæder ofte en mindre stelbredde, et bredt ansigt en større. Vores guide til briller og ansigtsform giver dig resten.
Kan jeg få små solbriller med styrke?
Se vores solbriller med styrke og sammenlign stelbredden i produktbeskrivelsen.
Find dine små solbriller
Små solbriller giver dig nemt et cool look, så længe stellet passer til dit ansigt. Tjek målene, vælg den form du har det bedst med, og prøv dem hjemme i 14 dage. Se alle solbriller eller de runde solbriller.