Hvordan skal briller sidde?

Guide til selv at justere stænger, skruer og næsepuder

Har dine briller fået brugsspor, eller sidder de ikke helt rigtigt, når du modtager dem? Så kan du selv gøre meget derhjemme. Her viser vi dig, hvordan briller skal sidde, og hvad du gør, når de ikke gør. Alt du skal bruge, er et pudsesæt og et par minutter.

Kort fortalt

Sådan skal briller sidde

Dine øjne skal sidde midt i glassene, og brillen skal hvile på næsen uden at glide eller trykke. Stængerne skal ligge let hen over ørerne uden at klemme. Sidder brillen skævt, glider den ned, eller er stængerne blevet løse, kan du ofte selv justere den med skruetrækkeren fra vores pudsesæt.

Sådan tjekker du, om dine briller sidder rigtigt

Stil dig foran et spejl og kig på tre ting:

  • Øjnene: de skal sidde nogenlunde midt i glassene.
  • Næsen: brillen skal hvile stabilt uden at glide ned, når du kigger ned.
  • Ørerne: stængerne skal ligge let over ørerne og ikke give mærker.

Sidder brillen skævt, er det typisk stængerne, der skal justeres. Glider den ned, kan det skyldes løse stænger eller næsepuder, der sidder for bredt.

Justering af briller i acetat

Har du briller i acetat, kan du selv bøje stængerne en anelse, så brillen sidder lige. Se her, hvordan du gør:

Vigtigt: dette kan kun gøres med vores acetatbriller. Tjek godt efter, inden du går i gang, for andre briller kan knække. Under detaljer på hver brille kan du se, om den er lavet af acetat. Som udgangspunkt finder du kun acetatbriller i vores PREMIUM-kollektion, fx blandt vores premium solbriller og premium læsebriller.

Løse brillestænger

Bliver stængerne løse med tiden, er det som regel skruerne i hængslet, der skal strammes. Det klarer du med den lille skruetrækker fra vores pudsesæt. Se hvordan:

Skruetrækkeren kan sættes på din nøglering, så du altid har den med. Find den i vores pudsesæt sammen med brillerens og pudseklud.

Briller der glider ned på næsen

Glider dine briller ned på næsen, kan det skyldes næsepuderne. Sidder de for bredt, får brillen ikke nok greb. Det er nemt at rette, og vi har lavet en guide til det:

Gør dine briller klar til hverdagen

Et par briller skal vedligeholdes og strammes til i ny og næ. To ting gør det nemt:

Se også alt tilbehør til briller, blandt andet brilleetuier.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan justerer jeg mine briller?

Sidder de skævt, så juster stængerne. Er de løse, så stram skruerne i hængslet. Glider de ned, så juster næsepuderne. Se de tre videoer ovenfor. Husk at kun acetatbriller må bøjes.

Hvorfor glider briller ned på næsen?

Typisk fordi stængerne er blevet løse, eller fordi næsepuderne sidder for bredt. Begge dele kan du ofte selv rette.

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse fra start?

Tjek målene i produktbeskrivelsen og læs vores guide til solbrille størrelse.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til dine briller, så skriv til os på contact@hartandholm.com.