Hvad er polaroid?

Har du hørt om polaroid solbriller? Hvis ikke, vil vi gerne gøre dig meget klogere på, om solbriller med polariserede glas er det næste par solbriller, du skal have fingrene i. Se vores guide herunder.

Polaroid solbriller fra Hart & Holm

Kort fortalt

Hvad er polaroid og polariserede solbriller?

Polaroid solbriller, også kaldet polariserede solbriller, har et filter i glasset, der fjerner genskin fra flader som vand, sne og våd asfalt. Det giver klarere syn og mindre blænding, særligt i bilen, ved vandet og på ski. "Polaroid" og "polariseret" betyder altså det samme.

Vigtigt: polariserede glas handler om genskin, mens UV400 handler om UV-beskyttelse. Alle solbriller fra Hart & Holm har UV400, uanset om de er polariserede eller ej.

Se alle polaroid solbriller

Genskin fra solen

Du har måske oplevet, hvordan solen kan skabe genskin i glatte overflader som havet, et blankt tag eller våd asfalt. Når du oplever genskin, vil det typisk genere dine øjne og kan tilmed betyde, at du får en slem hovedpine, fordi du kniber øjnene sammen. Det kan ikke bare være generende, men også skabe farlige situationer. Det gælder især, når du kører i din bil, og dit syn bliver generet, for eksempel af genskin fra solen i den våde asfalt. Heldigvis kan du løse problemet med et par solbriller med polariserede glas.

Polaroid solbriller, hvad er det?

Når solbriller har polariserede glas, betyder det, at de reducerer genskin fra solen. Glassene indeholder nemlig et filter, som mindsker refleksioner fra solen, der kan være med til at forstyrre øjets synsfelt. Mange er derfor glade for at bruge solbriller med polariseret glas, når de kører bil. Uanset om du vælger solbriller med polariserede glas eller ej, så er det væsentligt, at dine solbriller også har UV400 i glassene, så dine øjne er fuldt beskyttede mod solens stråler. Når dine solbriller har UV400, betyder det, at de beskytter mod alle UV-stråler, som er kortere eller lig med 400 nanometer, og det dækker over alle UVA- og UVB-stråler.

Hvordan virker polaroid solbriller?

Polaroid solbriller har fået en form for kemisk behandling på glassene, som betyder, at de nedsætter genskin og blænding. Det fungerer lidt ligesom, hvis du havde lagt et lag film over glassene i dine briller, som selvfølgelig er helt usynligt. Den kemiske behandling betyder, at de lysbølger, som går ind og skaber blænding i dine øjne, frasorteres i brilleglasset. Almindelige solbriller beskytter stadig dine øjne mod skadelige UV-stråler, så længe de indeholder UV400. Dog vil de ikke kunne fjerne genskinnet på samme måde. Når du oplever, at almindelige solbriller alligevel kan hjælpe lidt på genskinnet, kan det være, fordi de for eksempel har meget mørke glas. Det kan nemlig give dig en følelse af, at lyset ikke er så generende. Ulempen ved meget mørke glas er dog også, at det kan være svært at orientere dig lige så godt, som hvis glassene var lysere.

Polariserede glas vs. almindelige mørke glas
Egenskab Polariserede (polaroid) glas Almindelige mørke glas
Fjerner genskin fra vand, sne og asfalt Ja Nej
Klarere farvekontrast og synsoplevelse Ja Begrænset
God til bilkørsel i solskin Ja Delvist
UV400-beskyttelse Ja, altid hos H&H Ja, hvis UV400
Bedst til Vand, sne, kørsel og sport Hverdag og byliv

En bedre farvekontrast og klarhed

Udover at reducere genskin og blænding fra solen kan solbriller med polariserede glas også være med til at give dig en bedre kontrast mellem forskellige farvenuancer. Det kan betyde, at du bedre kan se nuancerne, når du opholder dig udenfor i naturen. Derudover vil du også opleve, at glassenes nedsættelse af blænding giver dig en bedre og mere klar synsoplevelse. Det skyldes, at blænding og genskin ikke går ind og forstyrrer dit syn på samme måde, som når du har almindelige solbriller på.

Hvem har brug for polaroid solbriller?

Der kan være forskellige grunde til, hvorfor du skal gå efter polariserede glas i dine solbriller. Hvis du ofte befinder dig ved havet på solrige dage, måske som lystfisker eller til gode stunder ved stranden om sommeren, så kan polaroid solbriller være en god idé. På skiferien eller om vinteren kan solbrillerne også være gode, da solen kan skabe kraftigt genskin i den hvide sne. Sidst men ikke mindst kan det også være en god idé at have et par polariserede solbriller liggende i bilen, så du kan tage dem på, hvis solens genskin begynder at genere dine øjne.

Bruger du allerede briller med styrke til hverdag, så findes polariserede glas også i vores solbriller med styrke, så du slipper for at sætte et ekstra par uden på dine almindelige briller.

Du kan også have brug for sportsbriller til en aktiv livsstil i solen. Vi har specifikke briller til sport på tværs af sportsgrene:

Hvilke solbriller skal jeg vælge, polariserede glas eller ej?

Det er vigtigt igen at understrege, at solbriller med UV400 beskytter dine øjne fuldt ud mod solens farlige UV-stråler, uanset om de er polariserede eller ej. Det, der kan have betydning for, om du skal vælge polaroid solbriller, er derfor, om du oplever, at genskin fra solen skaber irritation for dine øjne. At du for eksempel oplever, at du har svært ved at se, når du kører bil i solskin, eller at du får ondt i hovedet på solrige dage ved stranden.

Polariserede solbriller fra HART & HOLM

Hos HART & HOLM finder du forskellige solbriller med polariserede glas, som passer alle, uanset køn. Det kan for eksempel være vores PREMIUM aviatorbrille Dego, som du finder i seks forskellige farver, eller vores Bolzano metalbrille, som du finder i fire forskellige farver. Se fire af vores polariserede favoritter herunder.

Du finder hele vores samlede udvalg af polaroid solbriller lige her, og alle vores solbriller indeholder UV400 i glassene, så dine øjne er fuldt beskyttet mod solens skadelige UV-stråler. Se også vores udvalg af solbriller til herre, dame eller med styrke.