Hvad er langsynet og nærsynet?

Hvad er forskellen på at være nærsynet eller langsynet? 

Hvis du er nærsynet, kan du se det, der er tæt på, men alt det, der er langt væk, bliver tåget! Hvis du er langsynet, har du svært ved at se det, der er tæt på. Til gengæld kan du på 10 meters afstand, spotte en myre, der kravler hen over et bord. Bliv klogere på, hvad det vil sige at have lang- eller nærsynethed herunder og find ud af, om du har brug for minus briller eller plus briller. 

Er langsynet + eller -? 

Når du er langsynet, vil det sige, at du bruger + i styrke, mens du som nærsynet bruger – i styrke. Hos HART & HOLM finder du både briller, som passer til dig, der er langsynet og bruger +, og dig der er nærsynet og bruger -. 

I vores udvalg af læsebriller finder du alle vores + briller til langsynethed. Er du derimod på udkig efter minus briller til nærsynethed, så finder du udvalget til dig i vores minus briller. 

Derfor er du nærsynet eller langsynet! 

Omkring 20 % af alle mennesker er født med, eller bliver i løbet af teenageårene enten nærsynet eller langsynet. 

Lang- eller nærsynethed, kan skyldes mange forskellige ting. Oftest er det, fordi afstanden mellem øjets linse og nethinden er forkert og synsindtrykket derfor rammer enten foran eller bagved nethinden. Du kan sige, at fokus er forkert. 

Er du ude af fokus? 

Hvis du er nærsynet, er fokus foran din nethinde, men er du langsynet, er fokus for langt tilbage. Når du bruger briller, sætter du en "ekstra linse" uden på øjets linse. Brillerne hjælper dermed øjets linse, så fokus bliver rigtigt. Næsten alle mennesker får senest midt i 40-erne alderssyn. Du bliver langsynet og får brug for læsebriller. Dette skyldes, at dit øjes linse bliver hårdere med alderen, og musklerne, du bruger til at stille skarpt, bliver slappere. Generelt kan man derfor sige, at du vil blive mere langsynet med alderen. Du kan læse meget mere om alderssyn HER. 

Dine øjne er helt fantastiske 
- så pas godt på dem. 

Din vigtigste sans! 

Vidste du, at ud af dine 5 sanser er dit syn den vigtigste. Din hjerne bruger derfor mest energi på at holde øje med det, dine øjne fortæller den. 

Sådan virker dit øje! 

Dit øje har 4 meget vigtige dele. Din hornhinde, linse, nethinde og synsnerve. 

Hornhinden

Din hornhinde sidder yderst på dit øje, og beskytter det mod støv og andet, der kan komme ind i dit øje. Udover at beskytte dit øje, har krumningen på hornhinden betydning for, hvordan lyset brydes på vej ind i dit øje, og derfor hvordan du ser. 

Linsen

Du bruger øjets linse til at stille skarpt med. Øjet stiller skarpt ved at gøre linsen enten større eller mindre tyk. Linsen er ophængt i små tråde. Når du stiller skarpt, bruger du dine muskler omkring øjet til at stramme eller løsne trådene. Når trådene trækker i linsen, så enten udvider den sig og bliver tyndere, eller den trækker sig sammen og bliver tykkere. 

Nethinden 

Nethinden er det filmlærred, hvor det, du ser, bliver til billeder. Den er fyldt med ca. 7 mio. små lysfølsomme tapper og 125 mio. stave. Tapperne er så følsomme, at de kan se forskel på farvespektret i lyset. Der er 3 forskellige slags tapper, som ser hver deres farver. Stavene er ca. 100 gange så lysfølsomme som tapperne. De reagerer kun på hvidt lys, og det er dem, du bruger, når det bliver mørkt. Tapperne udgør dit nattesyn. Tæt på midten af nethinden er der et sted, hvor der kun er stave. Stedet bliver kaldt den gule plet. Det er nethindens mest følsomme sted, og det sted, som bliver brugt til at stille skarpt med. 

Synsnerven

Synsnerven sidder fast bag på den gule plet, og er forbindelsen mellem dine øjne og din hjerne. Et slags datakabel. Synsnerven sender ca. 40 mio. bit data pr. sekund op til din hjerne. Heldigvis bruger din hjerne ikke alle dataene, men kun de mest nødvendige. 

Din hjerne vælger det, du ser! 

Dit syn er delt op i et centralt- og et perifert syn. Det centrale syn er det, du bruger, når du bevidst ser på noget. Altså det, som er i midten af dit synsfelt. For eksempel når du læser, laver mad eller skriver en mail. Dit perifere syn er alt det, der foregår i udkanten af dit synsfelt. Det er alt det, du ser, men som du normalt ikke lægger mærke til. Dit perifere syn er særligt opmærksomt på noget, der bevæger sig. Altså en slags alarmsystem. Det er dit perifere syn, der slår alarm, hvis du er ved at vælte din kaffe, og som gør, at du kan nå at gribe koppen, inden den vælter. I midten af dit synsfelt har du et blindt område. Heldigvis bevæger øjets sig hele tiden i små ryk. Derfor kan din hjerne udfylde det blinde område, så du ikke oplever, at det er der. 

Hvordan finder jeg den rigtige brillestyrke til mig? 

Er du helt i tvivl, om hvad din brillestyrke er, og om du er langsynet eller nærsynet, så kan det være en god idé at lægge vejen forbi en optiker. Nærsynet- og langsynethed udvikles oftest i teenageårene. Langt de fleste vil dog også opleve, at langsynethed komme med alderen. Når langsynethed kommer med alderen, kaldes det også alderssyn. Det kommer typisk, når du er mellem 40 og 50 år gammel, fordi øjets linse bliver mere hård med alderen og øjets muskler bliver mere slappe. Første gang vil du typisk skulle bruge styrken +1.00. Herefter er en generel regel, at din styrke vil stige med +0.5 hvert 5. år. Når du er omkring 60 år, vil styrken blive mere stabil. Husk altid, at det naturligvis er individuelt, hvordan lige præcis dit syn udvikler sig. 

Får du bestilt en forkert styrke hjem fra HART & HOLM, så tilbyder vi styrkegaranti. Det betyder, at du kan kan ombytte til en anden styrke, hvis du bestiller en forkert styrke hjem første gang – helt gratis.